Guide: Sammenligning af mobilt bredbånd tilbud

Før du tilmelder dig en mobilt bredbåndspakke, er det umagen værd at undersøge om udbyderen har dækning i dit område, og om abonnementets vilkår og pris er rigtige for dig.

TJEK mobilt bredbånd opdaterer jævnligt vores mobilt bredbånd sammenligningsværktøj, hvor du hurtigt kan sammenligne priser og abonnementsdetaljer, samt klikke dig til leverandørens egen hjemmeside for at tilmelde dig.

Man kan opleve, at der er mange ting at overveje og tage stilling til, når man sammenligner tilbud på mobilt bredbånd. Hvis emnet er nyt for dig, kan det være en overvældende opgave. For at gøre det så nemt som muligt, har vi opdelt de enkelte dele af beslutningsprocessen nedenfor og forklaret dem trin for trin.

Tjek altid mobilt bredbåndsdækning

Før du forelsker dig i en bestemt mini-PC eller mobilt bredbåndstilbud, skal du være sikker på, at den mobile internet udbyder har god dækning i de geografiske områder, du forventer at bruge internettet i.

Hvis du alligevel ikke har dækning, når du aktiverer det mobile bredbånd, så har du altid ret til at fortryde aftalen i minimum 14 dage. Brug vores bredbåndsmåler til at teste hastighed og dækning, når du har modtaget SIM-kort og evt. USB modem. For mere om dette emne, se vores guide om mobil bredbåndsdækning.

Mobilt internet hardware

Der findes en række hardware-løsninger, som lader dig modtage radiosignaler til mobilt bredbånd. Disse enheder modtager mobilt bredbånd signal og indeholder SIM-kortet, som administrerer din konto (på samme måde som et mobiltelefon SIM-kort virker).

Indbygget mobilt bredbånd
Et stigende antal mini-pc’er fås nu med indbygget mobilt bredbånd. Hvis du ikke ønsker at bære rundt på et USB modem, hvorfor så ikke købe en smart netbook, hvor dit mobilt bredbånd SIM-kort enkelt kan sættes lige i? Hvis du er interesseret i at få en billig mini-PC med sammen med dit indbyggede mobilt internet, så se mere her.

USB modem
De fleste brugere opretter forbindelse til mobilt internet via et USB modem. Det sættes i en af din mini-PCs USB porte. De er små og lette at transportere, samtidig med at de er nemme at bruge på flere maskiner.

Ikke alle USB modems er ens, men de førende mobile bredbåndsleverandører benytter hovedsageligt Huawei USB modems, og det er usandsynligt, at dit valg af modem bør have nogen nævneværdig effekt på din samlede mobilt bredbånd beslutning.

Datacard
Du kan sætte SIM-kortet ind i siden af datakortet, som derefter kan sættes i din mini-PC. Nyere generationer af bærbare computere har en speciel port til SIM-kortet, men datacards bliver leveret med en adapter til brug i ældre computere. Datacards er i vid udstrækning blevet afløst af USB modems.

MiFi
Den seneste innovation inden for mobilt bredbånd er trådløse modemer, kaldet MiFi enheder. De modtager det mobile bredbånd signal, så du kan dele dette signal mellem flere WiFi-enheder på én gang.

SIM-kort uden USB modem
Hvis du køber et USB modem direkte fra din mobil internet udbyder, så følger der software til den enkelte udbyder med, og det er usandsynligt, at det kan anvendes sammen med et SIM-kort fra en anden udbyder. (i hvert fald uden at blive låst op først).

Men der findes efterhånden masser af uafhængige og oplåste USB modems på markedet, og det kan derfor være relevant og billigt at nøjes med at købe SIM-kort hos udbyderen.

Abonnement med månedsbetaling

Disse mobilt bredbånd produkter består normalt af et oprettelsesgebyr og et månedligt abonnement eller en forbrugsbaseret takst.

Men du må ikke forledes til at tro, at den annoncerede 6 måneders pris er den maksimale, du kan blive opkrævet. Mobilt bredbånd kan have ekstra omkostninger for fx at gå online i udlandet, eller hvis du går over den aftalte forbrugsgrænse. Sørg for, at du er opmærksom på evt. ekstraomkostninger, før du tilmelder dig. TJEK mobil bredbånd har forsøgt at liste de vigtigste udgifter under hver udbyder.

Download hastighed

Dette refererer til den maksimale hastighed din forbindelse er i stand til at hente information fra internettet med. Det er en omstridt emne, da der reklameres med ”op til hastigheder” på fx fra 7.2 Mbit eller 16 Mbit. I virkeligheden vil de fleste brugere opleve, at de vil være i stand til at få en gennemsnitlig hastighed på omkring 1-2 Mbit.

Vi vil ikke på nuværende tidspunkt rådgive om udvalgte mobilt bredbånd produkter baseret på de annoncerede ”op til hastigheder”. Vær i stedet opmærksom på, at du jævnfør købeloven kan returnere varen inden for 14 dage.

Hvis du har kontrolleret dækningen i dit område, så få dit mobilt bredbånd op at køre. Men oplever du, at hastigheden er uacceptabel, skal du sørge for at returnere produktet igen og finde en udbyder, som kan tilbyde dig en hastighed, der lever op til dine forventninger.

Mobilt bredbåndsabonnement eller tank selv

Som med mobiltelefoner har du to grundlæggende valg, før du skal kigge nærmere på mobilt bredbånd tilbud. Skal du vælge månedsabonnement eller et ”tank op”-produkt.

Med tiden er de markante forskelle mellem de to blevet sløret en lille smule. Du kan nu få månedsabonnementer med kun én måneds binding, eller ”tank op” produkter med et lille månedsabonnement og med mulighed for et stort dataforbrug.

Grundlæggende er principperne dog intakte:

Tank selv/tank op/forbrugsafregnet mobilt bredbånd
Den største fordel ved ”tank selv” mobilt bredbånd er, at du ikke er bundet til en langvarig aftale. I stedet tanker du din konto på med forudbetalt kredit. Hvis du ikke forventer at være en regelmæssig internetbruger, kan dette være en god måde at spare penge på. Men for denne fleksibilitet, vil du sædvanligvis skulle betale en højere pris for både USB modemmet og forbruget per GB data.  

Mobilt bredbåndsabonnement med binding
Overordnet set vil du med et abonnement med binding få mere for pengene. Mobile internetudbydere vil belønne din loyale indstilling med alle former for incitamenter, såsom billige mini-PC’er, gratis USB modems samt høje hastigheder og forbrugsgrænser.

Selvfølgelig er det sådan, at når du har indgået aftalen, vil det være dyrt at købe sig ud. Så vær sikker på, at du vælger rigtigt, inden du tilmelder dig.

Forbrugsgrænser for mobilt bredbånd

Download forbrugsgrænser er den mængde data (filmklip, musik osv.) du må downloade fra internettet til din computer hver måned. Det kan være en central forskel på mobilt bredbånd tilbud. Hvis du går over din forbrugsgrænse, vil udbyderne sædvanligvis begrænse din hastighed eller blokere din forbindelse. For ”tank selv” kunder trækker nogle udbydere ekstra fra din mobilt bredbåndskonto.

Hvis du ikke ved, hvor meget data du forventer at bruge, så tag et kig i vores guide om, hvad du får for en gigabyte (eller GB). Eller hvis du ønsker at bruge dit mobilt bredbånd uden for Danmark, så se vores guide om mobilt bredbånd i udlandet.

Ekstra fordele som mobilt bredbånd kunde

Hos nogle mobilt bredbånd leverandører får du andre fordele, som kan have indflydelse på dit valg. Vi har forsøgt at liste de vigtigste i oversigterne. Det kan fx være TDC Play, Telia rabataftaler på billetter eller samlerabat på mobiltelefoni hos Oister.

Se det som en måde, hvorpå udbyderne gør sig ekstra lækre for dig, for at du skal vælge netop deres mobilt bredbånd.

Til sidst…
Så snart du er sikker på, du har fundet den rigtige pakke til dit behov, så kommer du bedst i gang ved at klikke ind til udbyderen via de links, vi har lagt ind på hvert enkelt produkt.

Derved kommer du direkte til udbyderens hjemmeside, hvor du vil kunne udfylde en online formular og dermed tilmelde dig dit mobilt bredbånd. Som regel vil du være oppe og køre i løbet af et par dage, så kig på vores prissammenligninger og træf dit eget valg.

Skriv din kommentar