Guide: Mobilt bredbånd for nørder
Hvad er NAT? Hvorfor er IPv6 vigtigt?
Når du bruger internettet, har din computer en “IP Adresse”, som identificerer den på internettet. IP adressen er ligesom dit telefonnummer, og det betyder, at når du besøger en hjemmeside, så ved den computer, hvorpå hjemmesiden er hosted, hvor den skal sende siden tilbage til (dvs. din computer). Du kan finde din nuværende IP adresse her.
Ikke flere IP adresser
Da internettet først kom frem, troede man at 4.294.967.296 IP adresser ville være nok, men pga. den globale ekspansion af internettet, er vi næsten løbet tør for IPv4 (IP version 4) adresser. Det er lidt ligesom at løbe tør for telefonnumre, når vi begynder at blive nødt til at tilføje cifre, men på en meget større skala.
For at håndtere dette problem kom det tekniske samfund frem med IPv6, en ny version af IP protokollen, som har mange flere adresser og som skulle vare i lang tid. Desuden blev adressebevaringsteknologier udviklet, inklusiv Network Address Translation (NAT, Netværks Adresse Oversættelse).
NAT er lidt ligesom lokalnumre til telefonen. Når du er på et kontor, kan du ringe til en linje udenfor ved at trykke ‘0’ før telefonnumret, og du har lokalnumre såsom 1234. De, som får dit opkald på deres skærm, vil sikkert se dit firmas hovednummer. På samme måde, når du besøger en hjemmeside, vil webserveren sikkert se dit firmas primære IP adresse, idet din computer vil være bagved NAT.
Problemer med NAT
Problemet er, at på offentligt internet kan du ikke duplikere IP adresser. Hvis du ikke har et unikt telefonnummer, bliver det umuligt at sende telefonopkald. Der er dog visse IPv4 adresser, kendt som ‘private address space’ blokke defineret i Internet Standard RFC1918, som enhver kan bruge uden at få tilladelse. Disse er de private ‘lokalnumre’, som NAT tillader, at du har, fx op til adskillige hundredetusind eller endnu flere brugere på disse private IP adresser, og bruger kun en offentlig IP adresse, som er en værdifuld ressource.
Mobiltelefon netværk har haft en tendens til at bruge NAT, da mange brugere logger ind og ud igen hurtigt, og der har været meget lidt efterspørgsel på rigtige IP adresser fra de fleste brugere. Generelt set, bruger brugerne netværket til programmer, som ikke lider under de problemer, som NAT kan forårsage i visse tilfælde.
Hvorfor ser billederne på hjemmesider så forfærdelige ud?
Mobilt bredbåndsleverandører har komprimeret billederne, som de leverer til de mobile bruger, i et forsøg på at spare på bredbåndet, og derved levere en hurtigere service (og også holde omkostningerne nede). Du kan komprimere et billede på mange måder, men generelt set vil det forværre kvaliteten.
Betragt fx. den følgende tekst:
‘AAAAAAAAAAAAAAAAAAAAAAAAAAAAAAAAAAAAAAAAAAAAAAAAAA’
Du kan repræsentere det ovenstående på mindre plads, ved at skrive “skriv ‘A’ 50 gange”, hvilket er kortere end at skrive ‘A’ 50 gange, som vist ovenfor. Dette er et eksempel på komprimering uden tab, idet du ikke mister kvalitet.
Lad os nu betragte:
‘AAAAAAAAAAAAAAAAAAAABAAAAAAAAAAAAAAAAAAAAAAAAAAAAA’
Den er en smule anderledes, idet der er et ‘B’ i midten. Du kan stadig komprimere dette, ved at sige “skriv ‘A’ 50 gange, skift det 21. ‘A’ ud med ‘B’”, hvilket ville bibeholde nøjagtigheden i teksten. Alternativt, kunne du blot beslutte at “skriv ‘A’ 50 gange” er tæt nok på, og at du vil acceptere et lille tab i kvalitet.
Dette er essentielt set, hvordan komprimering virker, selvom mobiltelefonnetværker tager det et skridt længere, og derfor det tydelige tab af kvalitet.
Kan jeg slå billedkomprimering fra?
Nogle mobilnetværk tillader, at du slår billedkomprimering fra, ved at ændre en indstilling i deres software.
Du vil muligvis opleve, at på mange netværk kan du bruge en Firefox plug-in, som tvinger en no-cache header til at blive brugt, hvilket forbigår komprimeringen.
Mobilt data, GPRS og 9600bps/baud modemmer
Mobilt bredbånd er en naturlig udvikling fra tidligere mobildataservicer såsom WAP, som gav adgang til simpel websurfing ved brug af meget minimerede hjemmesider, programmeret i et XML-baseret sprog, kendt som WML (Wireless Markup Language).
Disse tidlige dataservices brugte GPRS (General Packet Radio Service), som gav lavhastighedsdata med hastigheder på 9,6 Kbps, ved at bruge ”packet switching” på de eksisterende 2G GSM netværk.
GPRS blev normalt, og netværket blev kendt som 2,5G. Det kunne støtte hastigheder lig dem i standard dial-up forbindelser – omkring 56Kbps. Hastighederne udviklede sig gradvist, og nu, med EDGE (Enhanced Data Rates for GSM Evolution) med en maksimal hastighed på 230Kbps.
Telia har i Danmark udrullet EDGE (det var en af grundene til, at de først vandt retten til at være enedistributør af Apple iPhone i Danmark, da den originale version af telefonen ikke understøttede det dengang populære 3G).
3G, 3,5G og den mobile bredbåndsrevolution
Efter 2,5G og EDGE, blev det 3G teknologien, som gav mobilverdenen en god rystetur. Det første 3G netværk blev opereret af mobilselskabet 3 og blev lanceret i marts 2003, sammen med klodsede headsets og begrænset dataadgang.
Teknologien udviklede sig dog hurtigt, og andre netværk begyndte at tilbyde datakort, som gav adgang til hastigheder op til 384 Kbps. Et virkeligt fremskridt i forhold til GPRS hastigheder, da EDGE ikke var kendt på dette tidspunkt.
Teoretiske og reelle hastigheder på mobilt bredbånd
I dag ses HSPA (High Speed Packet Access), en samling af to mobilprotokoler HSDPA (High Speed Downlink Packet Access) og HSUPA, uplink varianten. I Danmark ses stadig lanceringer, som tilbyder hastigheder op til 7,2 Mbps, mens 3 også har pralet med 14,5 Mbps i visse byer, selvom dette er et teoretisk maksimum.
Disse hastigheder kan virkelig kun opnås, hvis du har exceptionel mobildækning og ingen andre brugere i nærheden, til at kappes med om den samme netværksadgang. Teknologien tillader hastigheder op til 42 Mbps, men dette er kun muligt ved brug af MIMO (multiple-input multiple-output), dvs. brug af flere antenner. HSUPA tillader en upload hastighed på 11,5 Mbps.
Generelt set så varierer mobile bredbåndshastigheder meget, og hastigheder under 2 Mbps er normalen.
Fremtiden for mobilt internet
Definitionen af, hvor man skal trække grænsen for mobilt bredbånd, er altid obskur, med reklamer som ofte forvirrer omkring den virkelige service, som er tilgængelig. Mens dagens HSPA teknologier ikke kan kæmpe med services med fast forbindelse, så vil fremtiden tillade meget større hastigheder.
Langtidsudviklingen lover hastigheder på 100 Mbps igennem luften og denne 4G teknologi har også som mål at nedsætte ventetiden til 5 ms. DoCoMo i Japan blev testet i et bymiljø i marts 2009, og opnåede hastigheder på 120Mbps, så potentialet på denne teknologi er stort, dog er dets største skavank i forhold til dets fibermodstandere, at opnå og bibeholde denne hastighed med interferens og kamp fra andre brugere.
Latency = svartid
Mobilt bredbåndsforbindelser oplever generelt set længere svartid end de fleste faste bredbåndsforbindelser. Hvis du bruger en 3,5 G forbindelse, vil den typiske svartid være omkring 110 ms.
Dette gør brugen af interaktive programmer såsom SSH (Secure Shell) meget nemmere, da de ellers kan være meget sløve på GPRS forbindelser, hvor ventetiden kan variere fra 300 ms og op og kan stige kraftigt, hvis du bruger forbindelsen. 3G forbindelser er et sted imellem GPRS og 3,5G efter vores erfaring.
Inkluderer mobilt dataforbruget både upload og download?
Ja. Mobilt bredbåndspakker inkluderer generelt set både upload og download trafik i dit forbrug, mens mange faste bredbåndspakker kun måler på download for dataforbruget.
