Guide: Hvad får man ud af sine mobildata?

Mobilt dataforbruget er et centralt konkurrenceparameter for udbydere af mobilt internet, hvor der kan opleves store forskelle. Der findes et stort udvalg af mobilt bredbånd tilbud på markedet. For at differentiere deres produkter, forsøger udbyderne at underbyde deres konkurrenter på priser og fx med musik eller mini-PC tilbud.

De mest generøse mobilt internet produkter, tilbyder i øjeblikket 20 GB data om måneden, mens de mest nærige udbydere giver så lidt som 0,5 GB (ca. 500MB) om måneden. Du kan også få en forbrugsafregnet (pay as you go (PAYG)) aftale, hvor du betaler enten per dag, eller pr GB mobildata, du forbruger.

Men hvad kan du få for din gigabytes, når du bruger mobilt bredbånd?

For det første er det vigtigt at huske på, at 1 GB er lig med 1024 MB, men for at lette beregningen er det nemt at bare runde ned til 1000 MB. De fleste former for datafiler (fx dokumenter, musiknumre, videoklip), som du vil bruge, måles stadig i MB.

For det andet, skal du huske, at denne guide blot er retningsgivende – datafiler kan være meget forskellige! Nedenstående oplysninger kan bruges som en tommelfingerregel om, hvor store filer kan være, men du bør være meget forsigtige og holde nøje øje med dit forbrug.

Stol ikke på alternative dataforbrugsberegnere fx dem som nogle gange kommer med USB modemmets selvinstallerende software. De har tendens til at være unøjagtige, og hævder du, at du har brugt sådan en til at holde styr på dit dataforbrug, som vil det næppe redde dig, hvis du går over din forbrugsgrænse og pådrager dig ekstraomkostninger.

Den eneste måde du kan være sikker på, hvor meget dataforbrug du har tilbage, er ved at tjekke din konto online hos din mobilt internet udbyder.

Hvor meget mobildata skal jeg bruge til mit mobilt bredbåndsabonnement?

Dette vil helt afhænge af, hvordan du agter at bruge dit mobilt bredbånd. Men vi prøver alligevel at guide dig på vej.

Mobilt bredbånd som back up

Mange mobile bredbånds købere har produktet som back up til deres fastnet- eller arbejdsforbindelse. Det vil sige, at du skal bruge mobilt internet sammen med en bærbar computer til at surfe på nettet og downloade e-mails, når du er væk fra kontoret eller på ferie, og i mindre grad til data intensive opgaver.

I den situation vil du næppe komme over en 3 GB grænse, endsige en 15 GB grænse, medmindre du beslutter dig for at se en masse streamet indhold (se nedenfor) eller download store arbejdsdokumenter.

Mobilt bredbånd erstatter fastnet bredbånd

Regner du med at bruge mobilt bredbånd som erstatning for fastnet-bredbånd (hvor forbrugsgrænserne er langt højere), skal du være forsigtig. Sørg for, at du laver dit benarbejde grundigt og find ud af, hvor meget du vil downloade fra tabellen nedenfor.

Formodentlig vil du klare dig fint med mobilt internet med en 10-15 GB grænse pr måned. Vær blot opmærksom på de virkelig datatunge anvendelser nedenfor, og hvis du er bekymret over forbruget, så hold nøje øje med din konto.

Overskridelse af din forbrugsgrænse

De forskellige mobilt bredbånd udbyderes reaktioner på overskridelser af forbrugsgrænserne varierer noget, men konsekvenserne er sjældent dyre. Generelt set forbeholder selskaberne sig ret til at sænke din hastighed markant, hvis du overskrider forbrugsgrænsen. Hastigheden sættes typisk ned til 384 Kbit, hvilket er mindre end ½ Mbit, så det kan virkelig mærkes.

Nogle udbydere vil kontakte dig, når du når grænsen. Andre vil blot lave den nævnte hastighedssænkning på dit mobilt bredbånd, og så afvente at måneden rinder ud, så din hastighed kan blive sat op igen.

Oplever du at dit mobile internet pludselig er meget længere om at downloade filer og indlæse hjemmesider, så check din online forbrugskonto eller giv din udbyder et ring.

Mobilt bredbånd forbrugsregnemaskine

Som allerede nævnt ovenfor, har vi lavet en liste baseret på de oplysninger, som udbyderne selv giver på deres egne hjemmesider. Læs noterne under tabellen for mere detaljerede beskrivelser, som vil hjælpe dig med at forklare variationer i de angivne forbrugsstørrelser.

Aktivitet Estimeret dataforbrug
1 times MSN eller chat 0,25 – 1 MB
1 times surf, fx Facebook 1,5 – 25 MB
Download 100 e-mails 1 – 10 MB
Download 1 billede/foto 0,05 – 2 MB
Download en musikfil, fx. Mp3 3 – 8 MB
Download 1 filmtrailer 7 – 50 MB
Download 1 program, fx. Adobe Reader 70 – 800 MB
Download 1 film 700 – 1.500 MB
Streame videoer 1 time på YouTube 250 – 500 MB
Streame radio eller podcast 1 time 50 – 150 MB

 

 

 

 

 

 

 

 

 

MSN, sociale netværk og surferi på internettet

Som du kan se af tallene ovenfor, bør det blot at være online på internettet ikke spise al din datatrafik, selv ved mindre forbrugsgrænser. Og selv med et højt niveau af internetsurfing, vil du få ca. 40 timers surfing med 0,5 GB datatrafik om måneden, og det er trods alt mere end en time om dagen.

Der er adskillige årsager til de store udsving på forbrugsestimaterne. Hvis du bare surfer almindelige nyhedssites som jp.dk eller politiken.dk, eller du chatter på en datingside, så vil dit dataforbrug være meget lavt.

Men mange hjemmesider indlæser i dag automatisk komplekse add-ons (tillægsprogrammer), såsom selvafspillende videoer og animationer, der kræver en hel del data. Mange mennesker bruger sociale netværk til at udveksle billeder og videoklip, der også kræver mange MB data. Hvis du besøger mange steder, der automatisk henter videoklip o.lign, så bør du også sikre dig, at du er opmærksom på den mængde data, disse services bruger.

Download af e-mails

Glem ikke, at der findes to typer af e-mailprogrammer – web-baseret og software baseret. Hvis du bruger en webbaseret e-mail system som Hotmail, Yahoo eller Google- mail, vil det at tjekke din e-mail regnes lige som at surfe på internettet (undtagen hvis du downloader en vedhæftet fil – så se nedenfor).

Hvis du bruger en softwareløsning, som f.eks Outlook, så henter du alle dine e-mails ned på din computer – vedhæftede filer og alt – uanset, om du åbner dem eller ej. Grunden til at spredningen på dataforbrugestimatet er så stor, er, at det er et skøn over, hvor mange og hvor store dine vedhæftede filer vil være. Dette vil rent faktisk kun et problem, hvis du modtager en masse store filer i din indbakke.
Download billeder, musik, film og software
Du har sikkert bemærket de store forskelle i vurderingerne af, hvor store hver filtype kan blive, og det beror simpelthen på den enkelte fils kvalitet, størrelse og/eller længde.

Billeder

Billeder kan være bittesmå (måske kun 20 Kb) og er ofte nødt til at være det, hvis de fx anvendes som avatar (profilbilleder) på en social netværksside som FaceBook. Mens store detaljerede billeder i høj kvalitet kan være over 5 MB. De fleste billeder, som du uploader eller downloader fra internettet vil være tilbøjelige til at være op til omkring 2 MB pr stk.

Musik

MP3 er det mest almindelige filformat at gemme musikfiler digitalt på. De fleste er 3-8 MB i størrelse. Variationen skyldes to ting – jo længere sangen er, og jo bedre kvalitet den er, desto mere data indeholder den. De fleste musiknumre fylder omkring 1-1.5 MB per minut.

Video og film

Både video og film kan være rigtig datatunge, så vær forsigtig. Hvor et kort klip af en sang eller en målscoring kan fylde omkring 10 MB, så kan en hel DVD film i god kvalitet fylde så meget som 1,5 GB.

Streaming af lyd og video

Streaming af både lyd og video er meget populært, men det er som regel og også meget datatungt. Det anslås, at streaming af en times lavkvalitet (lav opløsning) tv fra TV2 Sputnik vil betyde download af næsten 250 MB data. Ser du det i højere kvalitet anslås det til +300 MB per time. HD (high definition) streaming vil give endnu større download volumen.

Audio er mindre datatunge, men forbruget kan stadig løbe op. Online musiktjenesten Spotify anbefaler 256 KB/s. I datatermer betyder det, at du vil downloade omkring 100 MB data pr time. Det kan hurtigt løbe op!

Skriv din kommentar