Guide: Fire netværk til mobilt bredbånd i Danmark – og to ekstra!

I Danmark er der fire traditionelle mobilnetværk. De fire mobilnetoperatører, som de kaldes, er TDC, Telenor, Telia og 3.

De mobilselskaber, der ikke selv har eget mobilnet, indgår aftaler med mobilnetoperatørerne om brug af deres net. I vores anmeldelser kan du se, hvilke selskaber der benytter hvilke mobile netværk.

Vær opmærksom på netværksdækningen

Netværksdækningen er et forhold, man skal være opmærksom på, når man vælger selskab og abonnement. Det er nemlig valget af selskab og abonnement, der bestemmer, hvilket mobilt netværk du kommer til at bruge, når du skal bruge internettet.

Du skal derfor vælge et selskab, som tilbyder netværksdækning der, hvor du typisk skal bruge computeren. Der er stor forskel på, hvordan dækningen er i de forskellige netværk.

De bedste netværk til mobilt bredbånd

Selvom selskaberne er mere eller mindre er landsdækkende, kan der være områder, hvor ét netværk dækker, mens et andet ikke gør det. Der vil også være områder, hvor alle netværk dækker, mens hastigheden varierer betragteligt.

Vores eksperter har erfaret, at hvis du bor uden for en større by, så er 3s og TDCs netværk de bedste. I byerne dækker alle fire netværk godt.

To netværk yderligere til mobilt bredbånd

Udover de fire nævnte netværk, som også dækker mobiltelefoni, findes der Net 1. De har opbygget et landsdækkende CDMA netværk i Danmark, Sverige og Norge på en 450 MHz frekvens. Et CDMA netværk har en længere rækkevidde end de traditionelle mobilnetværk, da det benytter en lavere frekvens. Det betyder, at Net 1 i en række områder kan tilbyde dækning på steder som er svært tilgængelige, i kuperet terræn, i yderområder og på vandet.

Desuden finder man Skyline, der har opbygget sit eget landsdækkende net baseret på den trådløse WiMAX-teknologi. I 2010 var Skyline landsdækkende.

Rangering af netværk til mobilt internet

TJEK mobilt bredbånd har testet dem alle, og en landsdækkende rangliste ser således ud:

1. 3s netværk – link til 3s netværksdækning

2. TDCs netværk – link til TDCs netværksdækning

3. Telenors netværk – link til Telenors netværksdækning

4. Telias netværk – link til Telias netværksdækning

5. Net1′s netværk – link til Net1 dækningskort

6. Skylines WiMax netværk – link til Skylines netværksdækning

OBS! Check altid dækningen, der hvor du bor eller skal bruge det mobile bredbånd.

Skriv din kommentar