Guide: Bliv klogere på mobilt bredbåndsdækning

Mobilt bredbåndsdækning kan variere fra sted til sted og fra netværk til netværk. På samme måde, som du kan opleve dårlig mobiltelefondækning i visse områder, kan du opleve det samme problem med mobilt bredbånd.
Af denne grund er det vigtigt at sikre, at det netværk, som du overvejer at benytte, har god dækning i de områder, hvor du vil benytte det.
Hvordan er dette forskelligt fra mobiltelefondækning?
Mobilt bredbånd kan bruge teknologier, som er forskellige fra dem, du bruger, når du foretager et telefonopkald fra din mobiltelefon. Dækningen vil imidlertid ofte være meget ens for dem begge.
Mobiltelefoner understøtter som regel både 3G og HSPA for adgang til internettet på din telefon, så dækningen med disse vil indikere mobilt bredbåndsdækning.
Hvordan tjekker jeg, hvordan jeg modtager mobilt bredbåndssignal?
Ved hvert mobilnetværk har du muligheden for at tjekke mobilsignal dækningen på deres hjemmeside, inden du køber. Hvis det er muligt, så find en ven eller familiemedlem, som bruger det mobile netværk, som du foretrækker, og se hvordan signalstyrken er på deres telefon.
Hvis den indikerer god 3G eller 3,5G (turbo 3G) modtagelse, så skulle den også tilbyde god mobilt bredbåndsmodtagelse. (3,5G modtagelse vises ofte kun, hvis du har en aktiv dataforbindelse, så du bliver muligvis nødt til at åbne et browservindue på telefonen for at se denne).
Hvad er forskellen på 3G og mobilt bredbåndsdækning?
3G er en teknologi, som bruges til mobilt bredbånd, men som også bruges på mobiltelefoner til data og fx videoopkald.
Hvis dit geografiske område har god 3G dækning, bør du være i stand til at få mobile bredbåndshastigheder op til 384Kbps, ca. ½ Mbit.
HSPA (turbo 3G) bruges også til at give hurtigere hastigheder, selvom dette kan variere fra netværk til netværk. Der er større chance for at få hurtigere HSPA services i byer og byområder, som tilbyder hastigheder på adskillige Mbit.
Hvorfor varierer dækning indendørs og udendørs?
Mobiltelefoner bruger trådløse signaler. Rækkevidden og styrken på disse vil variere afhængig af, hvor langt væk du er fra senderen, sendestyrken, og om der er fysiske ting i vejen, som blokerer for signalet.
Det bedste signal fås, hvis du direkte kan se mobilsenderen, eller hvis den er meget tæt på (fx på din vej). At være inde i en bygning vil reducere signalstyrken, da vægge og vinduer vil blokere noget af signalet og kan forårsage refleksion af en del af signalet, hvilket skaber interferens.
Jeg kan kun få 2G dækning, kan jeg stadig have mobilt bredbånd?
Mobilt bredbånd slår over til at bruge EDGE (hvis tilgængeligt) eller GPRS (en 2G teknologi), hvis den ikke kan få et 3G signal.
De kan blive brugt til mobilt bredbånd, men er ofte langsomme og giver ikke en god dataservice. Hvis du rejser med tog, lægger du måske mærke til, at signalet varierer fra 3,5G og ned til GPRS (eller intet signal) i løbet af en rejse. Det kan være frustrerende, hvis du prøver på at arbejde online.
Hvis du planlægger at bruge mobilt bredbånd derhjemme eller på arbejde, og kun kan få GPRS, bør du overveje at få fastnet bredbånd installeret i stedet.